1: Hvorfor opstår psykisk sygdom?

Nedenstående er ment som et perspektiv på og inspiration til alle de, der enten interesserer sig for, arbejder med eller lever med en psykisk sygdom – skrevet ud fra mine 23 års erfaringer – fra mit liv som psykiatrisk patient og diagnosticeret psykisk syg i Danmark i perioden 1995 til 2006, mit efterfølgende uddannelsesforløb* og recovery frem til mit arbejde i dag som Mentor, forfatter og foredragsholder.

* 2006 Uddannet til foredragsholder hos BID
* 2009 Århus universitet – Idehistorie (1 semester)
* 2014 Debuterer som forfatter og foredragsholder
* 2015 Uddannet til Mentor under Psykiatrifonden
* 2018 Skribent for netavisen Vejle24

Indledende kommentar:

Når du lever med en psykisk sygdom, så er det vigtigt, at du deltager i et behandlingsforløb med en (samtale-) terapeut, som du ser efter dit eget behov. Imellem jeres møder kan du i hverdagen selv arbejde med nogle forskellige teknikker til at øge dit psykiske velvære. Disse teknikker er beskrevet i afsnit 1 som du læser nu – “Hvorfor opstår psykisk sygdom?” og afsnit 3 – “Sådan overvinder du psykisk sygdom”. Vælg de teknikker, der virker rigtige for dig, og lad resten være.

Der er mange veje ud af en psykisk sygdom, og ingen vej er helt den samme. Men et fællestræk for de mange mennesker, der har overvundet deres psykiske sygdom er, at de har troet på, at det var muligt. Derfor – mist aldrig håbet. Vid, at du kan meget mere, end du måske går og tror!

I dag bliver 25 procent helt raske fra selv de alvorligste psykiatriske diagnoser og op mod hele 67 procent kommer sig fra deres psykiske sygdom. I de behandlingsformer, som man bl.a. kender fra Lapland og Norge, hvor man selv vælger, om man vil behandles med medicin eller ej, er der en helbredelsesprocent på hele 80*. (*Læs mere i artiklen “Medicinfri behandling” under “Blogroll” øverst til højre på siden.)

NB – Nederst i denne artikel kan du se min video: Sådan kan du overvindehele dit eget føle- og tankekaos

HVORFOR OPSTÅR PSYKISK SYGDOM

Det er min klare opfattelse, at psykisk sygdom opstår pga. undertrykte og ubearbejdede følelser, der typisk er ophobet igennem et helt liv, nedarvet og/eller påført ved akut traume. Ved en ydre stress-påvirkning udløses alle følelser på en gang i menneskets eget indre, og skaber en voldsom belastning af sindet, der kan medføre angst, depression og endda psykoser (herunder paranoia og syns- og hørehallutionationer).

Helbredelsen sker efter min erfaring derfor primært ikke igennem medicinering, men ved at bearbejde sine kaotiske tanker og følelser.

NB – Autisme, ADHD og Bipolar lidelse (og nogle former for angst og depression) kan dog også skyldes forgiftning af tungmetaller (bl.a. fra partikelforurening og sprøjtegift), der hæmmer hjernens funktioner på dramatisk vis. Du kan læse under “Om neurologiske sygdomme”, hvordan du forholdsvis nemt kan afgifte kroppen for tungmetaller igen.

Vores fem grundfølelser

De fem naturlige grundfølelser er: Sorg, vrede, misundelse, frygt og kærlighed – De findes i utallige variationer, men fælles for dem alle er, at når de undertrykkes, så bliver de til et miskmask af “følelses-kaos” i vores indre, der i sidste ende kan udvikle sig til egentlig “psykisk sygdom”.

Følelser er kroppens naturlige reaktion på vores møde med omverdenen og andre mennesker. Når vi ikke får bearbejdet vores følelser (dvs. mærker dem og giver udtryk for dem) i mødet med omverdenen, så hober de sig op i vores indre, og så kan vi pludselig blive sårede, vrede eller kede af det – blot ved en enkelt harmløs bemærkning. I sidste instans, hvis ikke vi tillader os selv at mærke vores følelser, når de opstår, kan det medføre psykisk uligevægt og endda psykisk sygdom.

Årsagen til psykisk sygdom skal altså findes i undertrykkelse af vores følelser (eller forgiftning af tungmetaller over flere år (fra forurening af vand, luft og mad), der sætter sig på hjernens neurotransmittere) – typisk over en årrække. Undertrykkelse af dine føelser kan ske på følgende tre måder:

1) Vi kan selv undertrykker vores følelser – fx stærk sorg, angst eller vrede. Typisk undgår man at mærke sine følelser ved at tale eller tænke hele tiden, overspise, sulte sig selv eller være selvskadende, ved at indtage alkohol eller stoffer eller ved at stimulerer sig selv hele tiden fx ved at gå overdrevent meget op i sit arbejde, sociale medier, computerspil eller sex.

2) Undertrykte følelser kan også være nedarvet (ligesom mange fysiske sygdomme er det). Dvs at vi arver vores undertrykte følelser fra vores forfædre, der har døjet med store psykiske problemer og ikke selv har været i stand til at få dem løst.

3) Men undertrykkelse af følelser kan også opstå pga. en traumatisk oplevelser som fx vores forældres skilsmisse dødsfald af en nærtstårende person (eller kæledyr), seksuelle overgreb, at være pårørende til en alvorligt syg, deltagelse i krig m.m. Ved sådanne traumatiske oplevelser undertrykker din psyke helt automatisk din følelsesmæssige reaktion, fordi den er alt for intens og farlig for dig at mærke på en gang. Dette gør psyken altså for at beskytte dig, men bagsiden af medaljen er, at selvom den traumatiske oplevelse er overstået, så går du stadig rundt med en masse ubearbejdede følelser, der ligger og “gemmer” sig latent i din krop.

Uanset om årsagen til de undertrykte følelser er 1, 2 eller 3, så kan der pludselig ved en ydre stress-påvirkning en dag ske det, at samtlige følelser udløses i dit eget indre på en gang. Dette skaber en akut chok-påvirkning af dit sind, der kommer i stærk ubalance og denne voldsomme stress-påvirkning af sindet kan medføre angst, depression og endda psykoser (som syns- og hørehallucinationer).

Giv følelserne plads

Derfor er det så vigtigt at give følelser plads og give dig selv lov til at mærke dem – uanset hvor og hvornår de opstår. Du behøver ikke reagere på den enkelte følelse. Du kan blot acceptere og anerkende dens tilstedeværelse i dig. Også selvom du føler, at det er en “latterlig” eller “forkert” følelse, som hvis du fx føler misundelse, når nogen er bedre til at udføre en opgave, end du er.

Ingen følelse er som udgangspunkt “latterlig” eller “forkert”, men blot et udtryk for din indre reaktion på dit møde med omverdenen og et bevis for, at du er et MENNESKE af kød og blod.

Selv hvis det er en stærkt ubehagelig følelse du oplever, som stærk angst, stærk vrede eller voldsom sorg, er det vigtigt, at du ikke gør modstand imod følelsen, men anerkende dens tilstedeværelse i dig, og giver følelsen plads, så den kan komme til udtryk i dig.

Generelt kan man sige, at følelser kun kræver en ting af os for at slippe deres tag i os igen: At vi mærker dem! – For når vi mærker vores følelser, så giver vi samtidig følelserne plads til at passere igennem os, i stedet for at de hober sig op inden i os og med tiden bliver til et overskueligt indre kaos, der uværgeligt også vil præge vores tænkning i stærk negativ retning.

Sådan giver du følelserne plads

Følelser har altså brug for plads, så de kan slippe deres tag i kroppen igen og bringe vores sind i balance. Når man spænder i kroppen (fx når man er bange) eller gør modstand imod sine følelser på anden vis, så får følelserne langt sværere ved at komme til udtryk og dermed slippe deres tag i kroppen igen. Her er rolig vejrtrækning, hvor du trækker vejret ind helt nede fra bunden af maven og puster stille og roligt ud igen, meget effektiv til at lære dig selv at slappe af i kroppen og give dine følelser plads, så de kan passere let og ubesværet igennem dig.

Samtidig med at du lærer at give dine følelser plads til at komme til udtryk i din krop ved rolig vejrtrækning, så er det lige så vigtigt, at du lærer dig selv at give udtryk for dine følelser, når der er tale voldsomme følelser. Ingen menneske kan bære at gå rundt helt alene med voldsomme og ubehagelige følelser indeni som stærk sorg, vrede eller angst. Og da slet ikke over længere tid.

Forskellige måder at udtrykke følelser på

De mest almindelige måder at udtrykke sine følelser på er via skrift (fx dagbog) eller tale (typisk samtaleterapi eller med en god ven). Mange finder også glæde i at udtrykke deres følelser i, musik, sang, dans eller ved fx at male eller tegne. Det vigtigste er ikke, hvilken udtryksform du vælger, men at du vælger den udtryksform, der passer bedst til dig.

Følelser og børn

Barnet har fra den tidlige barndom endnu ikke lært at kontrollere sine følelser, men er så at sige i “følelsernes vold”. Dette er både godt og skidt. Godt fordi barnet får udlevet sine følelser. Skidt fordi det ikke altid er hensigtsmæssigt, hvis barnet i fx vrede slår andre børn.

Som voksen derimod, har du muligheden for ikke at reagere på dine følelser, når de ikke er hensigtsmæssige for situationen. Fx føler du misundelse eller vrede, men fordi du er bevidst om disse følelse, kan du vælge ikke at “handle” på dem. Dette betyder dog ikke, at du ikke acceptere, at du føler misundelse eller vrede. Det betyder blot, at du i situationen vælger ikke at reagere udad med din misundelse eller vrede, fordi du som voksen ved, at det ikke altid er lige hensigtsmæssig.

På denne måde anerkender du dine følelsers tilstedeværelse i dig, og handler kun på dem, hvis det er påkrævet i situationen. Denne evne er et udtryk for stort overskud og selv-indsigt og fører på sigt til et sundt og harmonisk liv – både for dine omgivelser og ikke mindst for dig selv.

Dog – nogle gange kan det være svært at kontrollere følelser, der gør rigtig ondt. Det er i orden, at du mister kontrollen over dig selv – når bare du lige husker at sige undskyld til de mennesker, du har skældt ud. Og selvfølgelig samtidig husker at tilgive dig selv. Du er også bare et menneske ligesom alle andre. Husk det!

Med tiden, når du praktisere at anerkende og acceptere dine følelsers tilstedeværelse i dig – både de rare og mindre rare følelser – vil du stille og roligt få det bedre og have langt nemmere ved at mærke dine følelser og være i dem, når og hvor de end måtte opstå. Denne nyfundne balance i dit følelsesliv vil uden tvivl også påvirke dine tanker i en god og positiv retning.

Til sidst vil dine tanker og følelser opleves helt normale igen, og din evt. psykose, angst, paranoia eller depression vil være helt væk, fordi det var følelserne, der skabte det alt sammen til at begynde med.

Du er nu kommet i balance igen som menneske. Fordi du har taget dig selv og dine følelser alvorligt.

Kærlige hilsner – Jesper

NB – I denne video kan du se, hvordan du kan lære dig selv at bearbejde kaotiske eller ubehagelige tanker og følelser:

Lever du med psykisk sygdom, har du psykiske udfordringer eller har du bare interesse inden for området, vil jeg anbefale dig at læse afsnit 2 – “Sådan er det at leve med en psykisk sygdom/medicin” og afsnit 3 – “Sådan overvinder du pyskisk sygdom” – Du finder afsnittene i bjælken under billedet foroven

I SJÆLENS RIGE

Min bog, I sjælens rige, handler om mit arbejde med at helbrede mig selv fra en alvorlig psykiske sygdom (skizofreni) ved at genkende og styrke min raske side (selvet/”sjælen”) – og ved samtidig at lære at acceptere mine kaotiske tanker og følelser. Min sygdom bestod dengang primært af stærk og invaliderende angst, der medførte stærkt forvrængede og paranoide tanker (psykose).

I sjælens rige er først og fremmest en spirituel bog, men det er ikke nogen forudsætning, at man selv er spirituel for at læse bogen. Den kan bestilles hos alle landets boghandlere eller købes via internettet*

Køb “I sjælens rige” – klik her!

*Du kan også få I sjælens rige gratis på Ebog – mail til: jesperhjollund@gmail.com

VI BRÆNDER HIMLEN NED – DIGTSAMLING OM AT LEVE MED OG OVERVINDE PSYKISK SYGDOM

Dengang jeg var alvorligt psykisk syg, skrev jeg digte. Det var min måde at udtrykke det kaos på, der var inde i mig. Samtidig var det min måde at vise omverdenen, hvad det var, jeg kæmpede med, men kun svært kunne beskrive for folk, når de spurgte mig. Det er blevet til digtsamlingen, “Vi brænder Himlen ned”, som jeg er utrolig stolt af at kunne præsentere dig for. Vi brænder Himlen ned kan bestilles hos alle landets boghandlere eller købes via internettet*

Køb “Vi brænder Himlen ned” – klik her!

*Du kan også få Vi brænder Himlen ned gratis på Ebog – mail til: jesperhjollund@gmail.com

Skriv et svar